-
1 bäring
substantiv1. pejling, orientering (fx om kompasretning) (maritim) -
2 bäring
substantiv1. pejling, orientering (fx om kompasretning) (maritim, marine m.m.) -
3 blick
substantiv1. blik, øjekast (også i udvidet betydning)Fästa blicken på något, höja blicken, sänka blicken
Fæstne blikket på noget, hæve blikket, sænke blikketVacker som hon är drar hon allas blickar till sig!
Så smuk som hun er, tiltrækker hun sig alles blikke!I. kan se den færdige skulptur for sit indre blik2. blik, evne til at forstå og tolkeVad är det med Kajsa? Hon går runt med en sorgsen blick i ögonen
Hvad er der i vejen med K.? Hun går rundt med et bedrøvet udtryk i øjneneSammensatte udtryk:kännarblick; sängkammarblick; örnblick
kenderblik; sovekammerblik; ørneblikSærlige udtryk:Have et blik for noget, være god til at forstå noget eller kunne se hvad der er smuktKasta en blick på någon/något
Kigge (se) et kort øjeblik på nogen/nogetRikta blicken mot någon/något
Rette blikket mod nogen/nogetInte kunna slita blicken från något/något
Ikke kunne holde op med at kigge, fordi nogen/noget er yderst interessant, smukt m.m. -
4 svart
adjektiv1. sort, mørkSJ vill måla sina brotåg svarta för att resenärerna inte ska förväxla dem med Skånetrafikens Öresundståg
SJ vil male sine brotog sorte, sådan at de rejsende ikke forveksler dem med Skånetrafikkens Øresundstog
2. ulovligVar försiktig med det där bemanningsföretaget, det står på svarta listan (är svartlistat)!
Pas på med det der bemandingsfirma, det står på den sorte liste!
3. meget sørgelig (symbol for sorg, modgang eller lign.)5. om den skakspiller som har de sorte brikker (sport, spil og leg)Betegnelsen 'svartskalle' (=sort hoved, perker) har i dag fået en mere neutral betydning
becksvart; helsvart; kolsvart; korpsvart; nattsvart
bælgmørk; helt i sort; kulsort; ravnesort; bælgmørk
At få det sort på hvidt, en skriftlig bekræftelse på noget
Gøre sort til hvidt, forandre noget til det modsatte
Kun se det sørgelige eller kedelige i noget, være pessimistisk
Sidde med Sorteper, være den der skal løse problemet, fordi ingen anden vil; blive udsat for noget negativt
Der var sort af mennesker, masser af folk
-
5 svart
adjektiv1. sort, mørkSJ vill måla sina brotåg svarta för att resenärerna inte ska förväxla dem med Skånetrafikens Öresundståg
SJ vil male sine brotog sorte, sådan at de rejsende ikke forveksler dem med Skånetrafikkens Øresundstog2. ulovligVar försiktig med det där bemanningsföretaget, det står på svarta listan (är svartlistat)!
Pas på med det der bemandingsfirma, det står på den sorte liste!3. meget sørgelig (symbol for sorg, modgang eller lign.)5. om den skakspiller som har de sorte brikker (sport, spil og leg)Betegnelsen 'svartskalle' (=sort hoved, perker) har i dag fået en mere neutral betydningSammensatte udtryk:becksvart; helsvart; kolsvart; korpsvart; nattsvart
bælgmørk; helt i sort; kulsort; ravnesort; bælgmørkSærlige udtryk:At få det sort på hvidt, en skriftlig bekræftelse på nogetGøre sort til hvidt, forandre noget til det modsatteKun se det sørgelige eller kedelige i noget, være pessimistiskSidde med Sorteper, være den der skal løse problemet, fordi ingen anden vil; blive udsat for noget negativtDer var sort af mennesker, masser af folk -
6 bära
uregelmæssigt verbum1. bære, holde i noget2. bære, have med (fx i lommen)E. bærer altid kniv (har en kniv i bæltet/i lommen)Hun bar på en tung koffert, havde en tung taske med3. bære, have på (om fx tøj, smykker)4. holde5. bære, føre (et sted hen)Det går rigtig skidt for hele familien, det går ned ad bakke med demSkulle du själv kunna bära någon annans barn i nio månader och sedan sälja det?
Ville du selv kunne bære en andens barn i ni måneder og siden sælge det?Særlige udtryk:Bære et navn, hedde nogetBære frugt, lykkes, blive realiseretGå ad helvede, noget ender frygtelig galtBære sit kors, tålmodigt finde sig i prøvelser m.m.Det traf sig så uheldigt, at regnen begyndte at styrte nedVart bär det hän?
Hvor er du/I på vej hen?; Hvad er der ved at ske?; Hvordan mon det her vil ende? -
7 punkt
substantiv1. prik, punkt2. punkt, sted (også i overført betydning)Träffpunkt: Rådhustorget precis bredvid statyn
Mødested: Rådhustorvet lige ved siden af statuen
Jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde fået nok
3. saf, afsnit, passus, del af nogetEn punkt är ca. 0,4 millimeter
Et punkt er ca. 0,4 millimeter
7. skilletegnKom ihåg att sätta ut punkt, komma och frågetecken på de rätta ställena!
Husk at bruge punktum, komma og spørgsmålstegn på de rigtige steder!
Sætte punktum for noget, sætte en stopper for noget, stoppe noget
Det springende punkt, det vigtigste og det der afgør noget
Och därmed punkt!
Og dermed punktum, nu taler vi ikke mere om det, basta!
Til punkt og prikke, nøjagtigt sådan skal det gøres
Punkt slut!
Sig mig ikke imod!
Punkt och slut!
Punktum!
-
8 punkt
substantiv1. punkt, prik2. punkt, sted (også i overført betydning)Träffpunkt: Rådhustorget precis bredvid statyn
Mødested: Rådhustorvet lige ved siden af statuenJeg var nået til et punkt, hvor jeg havde fået nok3. sag, afsnit, passus, del af nogetEn punkt är ca. 0,4 millimeter
Et punkt er ca. 0,4 millimeter6. nodetegn (musik, sang m.m.)7. skilletegnKom ihåg att sätta ut punkt, komma och frågetecken på de rätta ställena!
Husk at bruge punktum, komma og spørgsmålstegn på de rigtige steder!Særlige udtryk:Sætte punktum for noget, sætte en stopper for noget, stoppe nogetDet springende punkt, det vigtigste og det der afgør noget (fx i en diskussion)Och därmed punkt!
Og dermed punktum, nu taler vi ikke mere om det, basta!Til punkt og prikke, nøjagtigt sådan skal det gøresPunkt slut!
Sig mig ikke imod!Punkt och slut!
Punktum! -
9 öra
substantiv1. øre (anatomi m.m.)Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykkeLåt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!
Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!Nu måste ni hålla öronen öppna!
Nu skal I lytte opmærksomt!3. øre, hank, håndtagSammensatte udtryk:hundöra; mänskoöra; ytteröra
æseløre; menneskeøre; ydre øreSærlige udtryk:Ha någons öra, låna sitt öra till någon
Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogenIrettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjortVære lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efterVende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstårIkke (kunne, ville) tro sine egne ørerTrække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtigBlive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situationIkke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfarenNoget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen) -
10 mark
I substantiv1. mark, måleenhed i et ældre vægtsystem2. jeton, spillebrik, pengelignende spillemærke (bruges som indsats ved fx kort- og roulettespil)Jag kommer, jag ska bara växla in mina marker (jetonger)!
Jeg kommer, jeg skal bare ha' vekslet mine jetoner!II substantivVill tyskarna ha tillbaka D-marken?
Vil tyskerne ha' D-marken tilbage?III substantiv1. mark, område, jordoverflade2. areal, grund som ejes af nogenVi har købt en grund ved Ø. og regner med at bygge et hus der3. bruges i overført betydning (fx om større eller mindre indflydelse, især i udtryk for konflikt)Läraren insåg att hon var ute på minerad mark när hon ifrågasatte rektorns kompetens
Læreren forstod at hun bevægede sig i et mineret område, da hun satte spørgsmålstegn ved rektors kompetenceSammensatte udtryk:barmark; kalmark; sankmark
frossen jord uden sne; raseret skovterræn; moseSærlige udtryk:Falde til jorden, mislykkes i den grad med nogetFå fast mark under fötterna, vara på land igen; Känna sig trygg (säker)
Få fast grund under fødderne, være landet; Føle sig tryg (sikker)Jævne med jorden, ødelægge noget fuldstændigtKänna marken bränna under fötterna; Känna marken gunga under fötterna
Føle (mærke) at jorden brænder under sine fødder; Føle at situationen er uholdbar -
11 släng
I substantivTro inte att det är lugnt att ligga på sjukhus! Där är det ett himla släng med fönster och dörrar allaredan frå klockan fem på morronen (morgonen)
II substantivTro ikke, at alt foregår roligt på et sygehus! Allerede fra klokken fem om morgonen er der en forfærdelig smækken med vinduer og døre
1. sving(ning), svingende bevægelse, kast, snert m.m.2. omgang, lille anfald (også i overført betydning) (sygdom, helse)Jag fick en släng av dåligt samvete. Jag hade ju lovat att lyssna på skivan, men glömt det
Jeg fik en slmule dårlig samvittighed. Jeg havde ju lovet at lytte til (spille) pladen, men så glemte jeg det
3. ironisk bemærkning og lign.Få en släng av något, få sig en släng av sleven
-
12 släng
I substantivTro inte att det är lugnt att ligga på sjukhus! Där är det ett himla släng med fönster och dörrar allaredan frå klockan fem på morronen (morgonen)
Tro ikke, at alt foregår roligt på et sygehus! Allerede fra klokken fem om morgonen er der en forfærdelig smækken med vinduer og døreII substantiv1. sving(ning), svingende bevægelse, kast, snert m.m.2. omgang, lille anfald (også i overført betydning) (sygdom, helse)Jag fick en släng av dåligt samvete. Jag hade ju lovat att lyssna på skivan, men glömt det
Jeg fik en slmule dårlig samvittighed. Jeg havde ju lovet at lytte til (spille) pladen, men så glemte jeg det3. ironisk bemærkning og lign.Særlige udtryk:Få en släng av något, få sig en släng av sleven
-
13 strid
I substantiv1. strid, kamp, krig, slag (militær)2. uenighed, opgør, konfliktSammensatte udtryk:eldstrid; närstrid; rasstrid
ildstrid (ildkamp); nærkamp; racestridSærlige udtryk:Begrave stridsøksen, slutte fredVære imod noget, have et modsat synspunktKrig på kniven, meget hård konkurrence (kamp)I kampens hede, når en diskussion er hidsigII adjektiv1. strid, som bevæger sig hurtigt og kraftfuldtLilla Gunilla har tappat sin nya klocka - tårarna rinner i strida strömmar
Lille G. har tabt sit nye ur - tårerne løber i stride strømmeSvårt att hinna med att läsa nya böcker om historiska ämnesområden - dom kommer i en strid ström!
Svært at nå at læse alle nye bøger om historiske emneområder - de kommer i stride strømme! -
14 låga
I substantiv1. lue, flammegaslåga; ljuslåga; sparlåga
gasblus; flamme; lavt blus
II verbumVære fyr og flamme for noget, være meget entusiastisk
1. flamme, brænde med kraftigt lysende flamme (også i overført betydning) (ældre udtryk) -
15 låga
I substantiv1. lue, flamme4. liggende død træstamme, vindfældeGamle, døde mosbegroede fyrrestammerSammensatte udtryk:gaslåga; ljuslåga; sparlåga
gasblus; flamme; lavt blusSærlige udtryk:Være fyr og flamme for noget, være meget entusiastiskII verbum1. flamme, brænde med kraftigt lysende flamme (også i overført betydning) (ældre udtryk) -
16 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -4. madret (kogekunst, mad m.m.)5. en fladfisk (fisk m.m.)Tungan som matfisk kallas vanligen sjötunga, men som fisk vanligen tunga
Tungen som spisefisk kaldes almindeligvis for søtunge, men som fisk almindeligvis for tungeSammensatte udtryk:kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetungeSærlige udtryk:Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedstHa en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i ståHolde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre nogetLøse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin meningTale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andetVakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme -
17 blick
substantiv1. blik, øjekast2. blik (i overført betydning), evne til at forstå og tolke3. om udtryk i øjnene, følelser, indstilling m.m.Vad är det med Kajsa? Hon går runt med en sorgsen blick i ögonen
Hvad er der i vejen med K.? Hun går rundt med et bedrøvet udtryk i øjnene
kännarblick; sängkammarblick; örnblick
kenderblik; sovekammerblik; ørneblik
Kasta en blick på någon/något
Kigge (se) et kort øjeblik på nogen/noget
Rikta blicken mot någon/något
Rette blikket mod nogen/noget
Inte kunna slita blicken från något/något
Ikke kunne holde op med at kigge, fordi nogen/noget er yderst interessant, smukt m.m.
-
18 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe
2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!
3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -
4. madret (kogekunst, mad m.m.)Bergtungan (bergskäddan), gråtungan, rödtungan och sjötungan är plattfiskar
Bergtungen, gråtungen, rødtungen og søtungen er fladfisk
kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetunge
Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedst
Ha en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i stå
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre noget
Løse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin mening
Tale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andet
Vakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme
-
19 rätt
I substantiv2. rettighedMed vilken rätt kommer du hit och ställer till det?
Med hvilken ret kommer du her og laver vrøvl?3. love og regler i et samfund (jura, lov og ret m.m.)Iflg. gældende lov4. domstol (jura, lov og ret m.m.)5. madretInte många rätter på menyn!
Ikke mange retter på menuen!Sammensatte udtryk:föräldrarätt; nyttjanderätt; yttranderätt
forældremyndighed; brugsret; ytringsfrihedSærlige udtryk:Ta ut sin rätt: Åldern tar ut sin rätt
Begynde at mærkes: Alderen gør sig gældende, kræver sin retMed al ret, fordi det er ret og rigtigtII adjektiv1. rigtig, korrekt, som stemmerHar man 43 (förtitre) i skor är det svårt att hitta något snyggt i rätt skostorlek
Har man nummer 43 i sko, er det svært at finde noget pænt i den rette størrelse2. godt, moralsk rigtigt (hverdagssprog/slang)Är det rätt att använda grisar som försöksdjur?
Er det rigtigt at bruge grise som forsøgsdyr, bør man det?3. moderne, pæn (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Møde den rette (m/k)Det er ret og rimeligt, det er helt rimeligtDet är (var) rätt åt dig!
Det har (havde) du rigtig godt af!Ret skal være ret, det skal være retfærdigt og reglerne skal følgesIII adverbium1. ganske, nogenlunde, temmeligKören sjöng rätt (ganska, tämligen) bra
2. rigtig, korrekt, som stemmer3. ret, lige5. pludseligJag kommer strax, jag ska bara leta rätt på nycklar och pengar
Jeg kommer lige straks, jeg skal bare lige finde mine nøgler og nogen pengeSammensatte udtryk:lodrätt; spikrätt; upprätt
lodret; snorlige; opretSærlige udtryk:Hitta (leta, snoka, söka) rätt på något
Finde, få fat i, opsnuse nogetDet står inte rätt till med någon (något): Det står inte rätt till med Lotten
Der er et eller andet galt med nogen (noget): Der er noget galt med L.Ret og slet, helt enkeltIV substantiv -
20 lek
substantiv1. leg (for fornøjelsens skyld) (også i overført betydning) (sport, spil og leg)Lek med bollar, lek med dockor, lek med tennsoldater
Leg med bolde, leg med dukker, leg med tinsoldater2. leg, konkurrence (sport, spil og leg)Olympiska lekar (spel), OS
Olympiske lege, OL3. parringslegFiskarna står sida vid sida under leken, ibland tio till tjugo individer bredvid varandra
Fiskene står side ved side under parringslegen, sommetider ti til tyve individer ved siden af hinanden4. helt spil kort (sport, spil og leg)Har du blandat leken?
Har du blandet kortene?Sammensatte udtryk:jullek; ringlek; sånglek
juleleg; ringleg; sangleggissningslek; låssaslek; sällskapslek
gætteleg; fantasileg; selskabslegSærlige udtryk:Tage det søde med det sure, indlade sig på noget og acceptere følgerneTabe, ikke deltage i konkurrencen længereFor sjov, uden at mene det alvorligt
См. также в других словарях:
Vadehavet — Isen smelter over Danmark Vadehavets dannelse. I Weichselistiden for 60 12 tusind år siden lå isen tungt over Danmark, undtagen over det sydvestlige Jylland. Weichselistiden var den sidste af mange istider. Da isen efterhånden smeltede over… … Danske encyklopædi
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn? — (1) SUBSTANTIVER MED ÉT GRAMMATISK KØN De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., en .. flag sb., et .. (2)… … Dansk ordbog
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
